Trollingfiskeri

Grejet er sat, kopperne og termokanden er fundet frem og der er ild i piben, hvis man altså er piberyger- og forude ligger en hel fiskedag til søs. Velværet og forventningens glæde breder sig, uanset om Østersøen ligger spejlblank eller urolig hen, for trollingfiskeren ved, at et eller andet sted nede i dybet svømmer fiskenes konge, laksen, rundt. Spørgsmålet er bare, hvor lang ventetiden bliver. Går der et par minutter eller flere timer? Det er aldrig til at vide - laksens veje er uransagelige. Nogle dage når man ikke en gang en enkelt slurk kaffe, før en vilter laks kræver al ens opmærksomhed, mens man andre dage efter flere timer på havet næsten er slumret hen, før et vrælende fiskehjul sætter adrenalinen i kog.  En fiskedag til søs er hver gang en vidunderlig oplevelse - uanset om laksene vil hugge eller ej, men kronen på værket er selvfølgelig at kunne sejle i havn med en sølvskinnende torpedo på dørken. Og det kan man ofte på Bornholm!    Østersøen er mere end velforsynet med laks, men uanset trollingfiskerens professionelle udstyr, så er der stadig tale om lystfiskeri, hvor det er fisken, der suverænt bestemmer om den vil bide på eller ej. Ingen skal således forvente, at man vælter sig i laks, blot fordi man drager til havs i en båd. Der skal nøjagtig som ved enhver anden form for lystfiskeri lidt viden, stor ihærdighed og masser af held til at fange fisk. Men laksene er derude, og der landes dagligt eksemplarer på 5-11 kg, mens den foreløbige rekord er en basse på knap 23 kg! 

Selvom man er uvant med trollingudstyr, så kan enhver efter en kort instruktion lære at bruge det, og selv den mest udprægede landkrabbe har mulighed for fangst af laks. På en tur med Verona kan man deltage i grejsætning og valg af agn, men man kan også overlade det hele til den erfarne skipper/guide. Fight med laksen må man dog selv klare! 
Verona Sportsfiskeri

Langebjergvej 12 | DK-3770 Allinge  | Tlf. 23 24 98 41 | Fax 56480981      

social-facebook-box-blue-icon.pngBlogspot-logo.png
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!