Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/veronasportsfiskeri.dk/public_html/wp-content/themes/amber/inc/redux-framework/redux-framework/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 376
Værøy – Verona Sportsfiskeri

Værøy

DKK 8500,- v/4personer 4 dages fiskeri

Fisk efter helleflyndere på Værøy, Lofoten

– havets store giganter venter

Der venter en unik og storslået fiskeoplevelse på Værøy ved Lofoten i Nordnorge, når du sejler ud med Verona Sportsfiskeri på lidt af en ekspedition efter de store helleflyndere, der let kan måle 130-250 cm. Vi fisker bl.a. ved Moskstraumen, en af verdens kraftigste havstrømme, hvor du kommer til at opleve malmstrømme, hvor spækhuggerne dukker op for at fråse i overflødighedshornet af fisk. Der er simpelthen tale om et fantastisk fiskeri i tidevandsstrømmen efter mange arter og fisk i alle størrelser – torsk, sej, helleflynder, havkat, lubbe, lunge og rødfisk bare for at nævne et par stykker.

Spektakulære fiskeoplevelser ved Lofoten

På en rejse til Værøy ved Lofoten indlogeres vi i en moderne camp med hytter direkte ud til bådene, hvor vi også spiser og hygger os. I denne smukke natur omkring os er vi langt væk fra alting, men vi er tæt på havets allerstørste fisk. Her i Nordnorge findes der spektakulære fangster af gydende skreitorsk på over 30 kg og helleflyndere i spisebordsstørrelse. Lofoten er kendetegnet ved lugten af tørfisk, majestætiske bjerge, prustende hvaler, kredsende havørne og lange lyse dage, og det er én samlet del af den store oplevelse, der prenter sig i enhver sportsfiskers minde for livet.

Vær klar til at fighte med de store helleflyndere

Vil du med på et ægte lystfiskereventyr ved Lofoten, hvor bjergene styrter lodret i havet, og stærke fisk pumpes op fra dybet, så snup et fly eller en bil til Bodø – og færgen eller helikopteren videre til Værøy!

Efter ankomst til Værøy Brygge behøver du ikke tænke på andet end at nyde opholdet. Alt andet har guiden taget højde for: fiskegrej, flydedragter, sødygtige både, gode positioner til søs, aftensmad og en blød seng. Din opgave er at være klar til fight med stærke fisk, rigtig stærke fisk. For det er her de er, de fisk du har drømt om – torsk og helleflynder større, end du før har set.

På en rejse til Værøy med Verona Sportsfiskeri, får du:

  • Chancen for at kæmpe med de store helleflyndere
  • Spektakulære naturoplevelser med mulighed for at spotte spækhuggere, hvaler og havørne
  • Erfaren og kompetent guide
  • Høj sikkerhed ombord

Alt det praktiske, hvis du skal til Værøy:

  • Vi sejler i en Proliner ”23 
  • Alt fiskegrej, flydedragter, støvler og sikkerhedsudstyr findes ombord
  • Der er plads til 6 antal pers. i båden
  • Indkvartering i hytter med soveværelse, opholdsstue/køkken, bad og toilet Gratis Wi-Fi, TV Sengetøj, håndklæder og slutrengøring
  • Fryseboks til transport af fisk kan tilkøbes

 

Er du interesseret i at høre nærmere om mulighederne for at fiske helleflyndere ved Værøy, kan du kontakte os her!

 

Vil du se nogle af vores andre aktiviteter?